Bortset fra musik er der efter min mening næppe noget , der fremkalder minder, som tekstiler gør. Et rødternet gardin fra en genbrugsbutik får uvilkårligt et indre billede frem hos mig af en gæv mormor i færd med at hakke kød i et lille arbejderkøkken i ø-gaderne i Århus.
De sorte Lewis, som hang på mig i 10 år af mit liv, og som til sidst var mere lap, end de var de oprindelige bukser, repræsenterer en stor del af min ungdom. Jeg har altid gemt de gamle stoffer. Jeg har fået de fineste håndbroderede duge forærende fra min datters oldemor, fordi hun har glædet sig over, at jeg satte så stor pris på dem. Selvom hun hadede at blive tvunget til at lave håndarbejde, har de også betydet så meget for hende, at hun har gemt dem i en menneskealder. Samtidig skyller retrobølger indover os. Stilarter, modefænomener og farvekombinationer giver flashbacks tilbage til tid der er gået, liv der er levet.
Moderniteten tillader, at man kan arbejde med gamle luvslidte tekstiler, kombineret med det liv som leves lige nu og her. Alt er tilladt, tekstil er blevet accepteret som kunst. En dag bliver det jeg laver en del af min datters barndomsminder. Af disse tekstile brudstykker fortæller jeg historier fra mit liv, et bud på noget nyt, kombineret med alt det, jeg har med mig fra det der var engang…